Opgaveskrivning (generelt)

Vejledning i opgaveskrivning.

Her på siden kan du se, hvordan du arbejder for at lave en god opgave, og hvordan vi her på Kalundborg Gymnasium & HF forestiller os, at alle opgavebesvarelser ser ud: Grundstrukturen i en opgave er nemlig den samme ligegyldigt, om du skriver en naturvidenskabelig rapport eller en danskopgave, men det er klart, at der alligevel også er forskelle.

Du kan altså bruge vejledningen til

  • at få et overblik over, hvordan alle opgaver skal se ud i hovedtræk (Se “Opgavens opbygning”)
  • at læse mere detaljeret om de emner, du ikke ved så meget om f.eks. “noter”
    (så skal du læse de links, der er til emnet)
  • at læse om opgavetyperne i de enkelte fag (her skal du også læse links)
  • at læse om arbejdsmetode – hvordan gør du rent praktisk, når du skal tilrettelægge din skriveproces
    (Se “Arbejdet med opgaven”)

Arbejdet med opgaven:

  1. Vælg emneområde.
  2. Læs oversigtslitteratur (idéfase).
  3. Skitser problemområdet.
  4. Afgræns emnet.
  5. Lav problemformulering (justeres undervejs).
  6. Lav disposition.
  7. Find materiale – fra flere kilder. Foretag evt. egne undersøgelser.
  8. Vurder og sorter materialet. Bearbejd det.
  9. Redegør for det bearbejdede materiale.
  10. Besvar opgaven ved at redegøreanalyseresammenlignediskutereargumenterevurdere og perspektivere.
  11. Konkluder.
  12. Læs korrektur.

Opgavens opbygning:

  1. Indholdsfortegnelse.
  2. Indledning.
  3. Selve opgavebesvarelsen samt noter.
  4. Litteraturliste.
  5. Bilag.

Dokumentation:

  • Alle oplysninger, der bygger på litteratur, skal have en kildehenvisning
  • Citater skal sættes i citationstegn og have præcise henvisninger – se desuden citatteknik
  • Alle bilag, billeder, kort, tabeller, figurer m.m. skal have relevans for opgaven og have forklarende
    undertekst – herunder henvisninger og årstal.
  • Evt. forsøgsresultater og observationer f.eks. i forbindelse med eksperimentelt arbejde kan være
    dokumentation i sig selv.

Layout:

  • 1½ linieafstand
  • Venstrejusteret eller lige marginer
  • 3 cm venstremargin og 2½ cm højremargin
  • Times New Roman, Cambria, Arial eller anden letlæselig skrifttype. Skriftstørrelse pkt.12
  • Se desuden normalside

 


Ordforklaringer

Problemformulering:

Problemformuleringen er krumtappen – det, der styrer og strukturerer en skriftlig opgave. Problemformuleringen er et spørgsmål, der bliver formuleret i starten af en faglig opgave, og som resten af opgaven prøver at besvare eller belyse, og derfor er det også problemformuleringen, der skal konkluderes på i slutningen af opgaven.
Problemformuleringen vil bidrage til, at opgaven bliver interessant, og at der er en rød tråd i den. Opgaven bliver også lettere at disponere, hvis den tager udgangspunkt i en problemformulering. Det er med andre ord problemformuleringen, der styrer arbejdsprocessen, og sikrer, at du kan bevæge dig fra det beskrivende og refererende til det analyserende og vurderende niveau i opgaven.

Når emnet skal afgrænses, og der skal sættes fokus, kan man begynde med at stille følgende igangsættende spørgsmål:

  • Hvorfor er emnet interessant?
  • Hvem vedkommer det?
  • Hvilke modsætninger er der i det?

Problemformuleringen kan typisk stille spørgsmål vedrørende hvad, hvorfor og hvordan.
Et hvad-problem er et problem, der især handler om at få beskrevet en sag, f.eks. “Hvad er unge menneskers holdning til narkotika?”
Herfra vil det være naturligt at fortsætte med hvorfor-problemer, f.eks. “Hvorfor indtager så mange unge mennesker euforiserende stoffer?”
Når man har rejst det problem og måske bidraget til at svare på det, står man overfor et hvordan-problem. Det kan f.eks. handle om, hvad der kan gøres for at ændre den hidtidige udvikling.

En problemformulering skal afgrænse en relevant problemstilling på en præcis måde.

  • Den skal opstille spørgsmål/hypoteser, som man i forvejen ikke har et fyldestgørende svar på.
  • Den skal forklare, hvorfor det er værd at få et svar på spørgsmålet, dvs. hvorfor svaret er nød-
    vendigt eller ønskeligt.

Det er vigtigt, at man får lavet en problemformulering på et tidligt tidspunkt under arbejdet med en skriftlig opgave, fordi det er problemformuleringen, der styrer søgningen efter litteratur om emnet.

Det er i de fleste opgaver også problemformuleringen, der styrer metodevalget:
Eksperimenter/ undersøgelser
Kildekritik
Tekstanalyse
Dokumentation
Spørgeskemaer
Interviewteknik
Kort- og billedanalyse

Man skal være forberedt på, at man flere gange under opgaveskrivningen må vende tilbage til problemformuleringen og lave om på den, fordi man under arbejdet med opgaven bliver opmærksom på nye eller mere relevante sider af emnet.
Den endelige problemformulering skal fremstå som en sammenhængende tekst.

Tilbage til vejledning.

 

Materiale:

Materialet kan være litteratur eller tekst, som kan indeholde teori og færdige øvelsesvejledninger.
Egne undersøgelser kan laves. Det kan være interviews, spørgeskemaer, tællinger eller eksperimenter (i laboratoriet eller i naturen).

Tilbage til vejledning

 

Undersøgelser:

Materialet bearbejdes, f.eks. ved at systematisere (forsøgs-)resultater i tabeller, figurer, kort, grafer og beregninger.

Tilbage til vejledning

 

Redegørelse:

En redegørelse er en ordnet, forklarende fremstilling af et emne. Redegørelsen skal være loyal, saglig, systematisk og redelig og må ikke indeholde subjektive udsagn. Fokus skal være på opgavens hovedspørgsmål. Redegørelsen skal dokumenteres. Pas på afsmitning, dvs. ubevidst kopiering af den anvendte litteraturs ordlyd.

Tilbage til vejledning

 

Analyse:

Ved en analyse opløser man en tekst eller genstand i dens bestanddele for derefter at se, hvordan disse dele forholder sig til hinanden, og hvad de betyder for tekstens udsagn som helhed. En analyse skal bruges til at sige noget væsentligt om teksten eller genstanden; det er derfor ikke altid nødvendigt at inddrage alle iagttagelserne.
En analyse er en neutral fremstilling, der bruges som argumentation for de fortolkende udsagn, man kommer med.

Tilbage til vejledning

 

Sammenligning:

En sammenligning skal være neutral og foretages derfor på grundlag af en analyse. Det kan f. eks. være en sammenligning af to forskellige opfattelser af det samme fænomen. Man kan fokusere på ligheder eller forskelle eller begge dele.

Tilbage til vejledning

 

Diskussion:

At diskutere vil sige at se en sag fra flere sider. Når man diskuterer, vejer man forskellige synspunkter op mod hinanden og forklarer, hvorfor nogle synspunkter og nogle argumenter er mere holdbare end andre. Man kan godt diskutere synspunkter, selvom man er enig i det, der er skrevet.

Tilbage til vejledning

 

Argumentation:

At argumentere er at komme med begrundede synspunkter. Argumentation består af konklusioner og argumenter. Konklusionen er det, man vil overbevise nogen om. Argumenterne er de grunde, som man bruger til at overbevise med. Argumentationen skal være saglig, dvs. at argumenterne skal være sande, og at der skal være en relevant sammenhæng mellem konklusion og argumenter.

Tilbage til vejledning

 

Vurdering:

At vurdere vil sige at tage stilling til værdien af noget. Man kan vurdere synspunkter og argumenter og dermed tage stilling til, om de er holdbare. Man kan også vurdere forskellige muligheder for fortolkning og forklare, hvorfor man vælger én fortolkning og afviser en anden. Uanset hvad man skal vurdere, kræver det en selvstændig personlig stillingtagen – med dokumentation!

 

Tilbage til vejledning

Perspektivering:

At perspektivere vil sige at sætte ind i en større og mere principiel sammenhæng.

Tilbage til vejledning

 

Konklusion:

Besvarelsen afsluttes med en konklusion, der skal fungere som en sammenfatning af opgaven. Der bør derfor ikke introduceres nye emner i konklusionen. Konklusionen kan rumme en afsluttende vurdering, ligesom perspektiveringer af forskellig slags med fordel kan inddrages i konklusionen.
Husk at en evaluering af din personlige skriveproces ikke skal indgå!

Tilbage til vejledning

Korrektur:

Det betragtes som en selvfølge, at opgaven er fejlfri m.h.t. stavning og sætningsbygning. Der skal arbejdes bevidst med den sproglige formulering. Målet er, at tanken bliver udtrykt så klart som muligt, og at der er overensstemmelse mellem det tænkte og det, der faktisk står på papiret.
Brug Nudansk Ordbog og Retskrivningsordbog.
Få evt. en kammerat eller et familiemedlem til at læse korrektur.

Tilbage til vejledning

 

Indholdsfortegnelse:

Efter titelbladet følger en indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelsen afspejler opgavens disposition, med angivelse af hvilken side de enkelte afsnit starter på. De afsnit, der er nævnt i indholdsfortegnelsen, skal også klart fremstå som afsnit i opgaven (dvs. med klare afsnitsmarkeringer: linieskift og overskrifter). Check en ekstra gang, at der er overensstemmelse mellem sidetallene i indholdsfortegnelsen og tallene inde i opgaven.

Tilbage til vejledning

 

Indledning:

Indledningen bør normalt ikke overstige en side. Indledningen skal fungere som en naturlig optakt til opgaven. Den skal indeholde en kort præsentation af emnet, en problemformulering og en afgrænsning af opgaven.

Tilbage til vejledning

 

Henvisninger og noteapparat:

Henvisende noter henviser altid til den tekst hvorfra oplysningerne kommer, mens forklarende noter er en uddybning af teksten, som kan være nyttig for den fulde forståelse, men som vil forstyrre selve fremstillingen.
Henvisninger kan enten laves i en parentes direkte efter det, man vil lave noten til. I parentesen anfører man forfatter (efternavn), årstal samt sidetal.
F.eks.

(Rifbjerg, 1958, s.17)

Af litteraturlisten vil det mere præcist fremgå , hvilket værk der er tale om.

Eller ved fortløbende numre (1,2,3,…) efter det, man vil lave noten til/efter citatet. Selve noten kan enten placeres nederst på siden, eller bagest i opgaven, umiddelbart før litteraturlisten. Det vælger du selv ved i dit tekstbehandlingsprogram at klikke på indsæt og fodnoter og udfylde dialogboksen, der dukker frem på skærmen. Tekstbehandlingsprogrammet holder styr på nummerering af fodnoter. F.eks.

1. K. Rifbjerg, Den kroniske uskyld, s. 17

Tilbage til vejledning

 

Litteraturlisten:

  1. Litteraturlisten skal omfatte den anvendte litteratur. Listen ordnes alfabetisk efter forfatterens efternavn. Desuden skal bogens titel, forlag/ trykkested og trykkeår nævnes.
    Nexø, Martin Andersen: Pelle Erobreren , Gyldendal, 1965
  2. Ved tidsskriftsartikler anfører man foruden forfatternavn og titlen navnet på tidsskriftet, nr., trykkested og år. F.eks.Carsten Elbro: “Protestens former. Om Bent Vinn Nielsens forfatterskab” i Kritik , nr. 60, Gyldendal, 1982.
  3. Ved avisartikler skal datoen opgives. F.eks.:Karen Syberg: “Forestillinger om det 20. århundredes tid” i Information, 2-3 okt., 1993.
  4. Hvis teksterne er hentet på internettet, skal følgende informationer anføres: Forfatternavn, artiklens titel, titel på værket, protokol og internetadresse, dato for hjemtagelse. F.eks.Burka, Lauren P. “A Hypertext History of Multi-user Dimensions.” MUD History. http://www.ccs.neu.edu/home/1pb/mud-history.html, (5 dec. 1994).

Det kan være en god idé at vedlægge tekster fra internettet som bilag på diskette, da internetsider redigeres løbende.

Tilbage til vejledning

 

Bilag:

Vedlæg kun de bilag, der henvises til i opgaven.

Tilbage til vejledning

 

Hypotese:

En begrundet antagelse.

Tilbage til “Problemformulering”.

Reklamer

Create a website or blog at WordPress.com

%d bloggers like this: