B-klassen

SR2: Bioteknologi A, matematik A og Fysik B

Har du lyst til at arbejde med biologi, kemi, fysik og matematik på en eksperimenterende måde? Så giver biotek-studieretningen dig masser af muligheder. Hvordan kan man teknologisk udnytte biologiske systemer eller levende organismer til for eksempel ny medicin, nye midler til miljøbeskyttelse eller nye fødevarer? Hvordan kan gensplejsede bakterier udnyttes til noget godt? En stor del af undervisningen vil foregå som forsøg, der prøver at give svar på den slags. Nogle af forsøgene vil foregå på skolen, andre på en virksomhed eller på Ålborg Universitet, som vi samarbejder med.

Matematikken er vigtig, når du skal opstille modeller og bearbejde data, og da studieretningen har matematik på A-niveau bliver du godt rustet til den del af arbejdet.

Studieretningen giver adgang til lange videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik, samt en lang række mellemlange uddannelser.

 

Blog på WordPress.com.

%d bloggers like this: