Studieretninger

STX er en 3-årig gymnasial uddannelse, som giver adgang til både lange, mellemlange og korte videregående uddannelser.
STX består af et grundforløb og et studieretningsforløb. Når du starter i gymnasiet, kommer du i en grundforløbsklasse. Her skal du gå indtil første uge af november. I slutningen af grundforløbet skal du vælge studieretning, og din studieretningsklasse vil starter efter grundforløbet.

Grundforløbet
I grundforløbet har alle klasser de samme fag. I løbet af grundforløbet vil du få en klar fornemmelse af, hvordan man arbejder i gymnasiet. Du vil få lov til at prøve 2 studieretninger, hvor dygtige faglærere vil undervise dig i studieretningsfagene. Der vil også være ældre elever, som du kan spørge om, hvordan det er at have studieretningen. Sidst men ikke mindst vil vores dygtige og søde studievejledere hjælpe dig med at vælge rigtigt.

Studieretningsforløbet
En studieretning består af 2-3 fag. Alle med mindst et fag på A-niveau. Studieretningsfagene er med til at profilere din uddannelse, så det er meget vigtigt du får valgt den studieretning med fag, der interesserer dig. I studieretningen er der mulighed for at fordybe dig i fagene og studieretningsfagene danner også baggrund for din store skriftlige opgave i 3g, SRP.

Du kan se en oversigt over vores studieretninger på skolens hjemmeside.

På STX har man ugentlige studiemiljøtimer, hvor man arbejder sammen i læsegrupper om lektier og opgaver. Studievejleder, læsevejleder og enkelte faglærere står også til rådighed i disse timer.

Create a website or blog at WordPress.com