Euroweek 2022: information til værtsfamilier

Vi har nu værtsfamilier til alle deltagere i Euroweek den 21-24. september – TUSIND TAK til alle de familier, som har meldt sig til at tage imod vores mange gæster! Uden jer kunne det ikke lade sig gøre at afholde Euroweek i Kalundborg.
Vi har sendt mails til alle familier, og håber at I har fået kontakt til jeres gæster. I mailen har I også fået et informationsbrev med praktiske oplysninger – I finder også informationsbrevet her. Det fulde program for Euroweek kan I se på Euroweek’s egen hjemmeside: Euroweek 2022

Program for dagene i Danmark:
Onsdag den 21. september
Deltagerne ankommer i løbet af eftermiddagen/aftenen. Vi orienterer jer individuelt på e-mail om jeres gæst(er)s ankomsttidspunkt og aftaler, om de skal hentes på stationen eller gymnasiet. Det er også en god idé at udveksle telefonnumre med gæsterne, så de kan kontakte jer, når de ved præcist, hvornår de ankommer.
Torsdag den 22. september
8.05: Eleverne møder på gymnasiet og skal gå ned i samlingssalen, hvor åbningsceremonien starter kl. 8.30.
19.00: Eleverne er færdige med dagens program og hentes på gymnasiet (kantinen).
Fredag den 23. september
8.05: Eleverne møder på gymnasiet og skal gå ned i samlingssalen til workshop.
16.00: Eleverne hentes på gymnasiet, med mindre I har lavet en anden aftale.
Lørdag den 24. september
7.45: Eleverne møder på gymnasiet med bagage og kører herfra videre til København og Sverige.

    Hvis I har spørgsmål eller der opstår problemer, er I altid velkomne til at kontakte os på euroweek@kalgym.dk eller skrive en besked i Lectio til gruppen ”Euroweek styregruppe”.

    Selv om vi har fordelt alle familier, kan vi stadig få brug for “backup” i tilfælde af sygdom eller lignende hos værtsfamilierne. Så hvis du ikke har tilmeldt dig, men alligevel er interesseret i at blive værtsfamilie, kan du melde dig som backup her: TILMELDING SOM VÆRTSFAMILIE TIL EUROWEEK 2022

    Create a website or blog at WordPress.com